Bluetongue er forårsaget af et virus. Modtagelige dyrearter er kvæg, får, geder, hjorte og andre drøvtyggere. Sygdommen bliver overført af små blodsugende mitter kaldet culicoides, når de bi​​der dyrene for at suge blodet.

Mennesker kan ikke smittes med bluetongue, og sygdommen er ikke farlig for mennesker. Bluetounge er vektorbåren, det vil sige at sygdommen ikke smitter mellem dyr, med spredes med mitter af arten culicoides. Smittede køer kan også overføre sygdommen til deres foster. 

Hjortevildt kan også smittes med sygdommen, men de vil ofte kun vise svage og uspecifikke symptomer, mens får og kvæg ofte får kraftigere symptomer. Ikke alle smittede dyr får symptomer. Nogle dyr kan være raske bærere af bluetongue-virus i længere perioder, mens andre udvikler fatal sygdom. Risiko for smittespredningen stiger med temperaturen.

Da sygdommen har alvorlige konsekvenser for dyrene, er bluetongue en såkaldt anmeldepligtig sygdom. Det betyder, at man skal kontakte sin dyrlæge, hvis man får mistanke om dyr, der kan være smittet med bluetongue. Drøvtyggere, der smittes, kan få forskellige symptomer, blandt andet væskeansamlinger i hovedet, sår i munden, halthed, aborter, høj dødelighed. Blåfarvning af tungen ses hos får – heraf navnet på sygdommen.