Affangningen sker ofte under stressede forhold og for hjortevildts  vedkommende ofte i tæt vegetation, derfor må man som jæger være trænet i affangning og ikke miste overblikket, når dyret skal affanges.

Fuglevildt affanges hurtigst med et hårdt slag mod hovedet, som forårsager alvorlig ødelæggelse af hjernen. Efterfølgende dislokeres halshvirvlerne ved at strække og dreje halsen. Slaget skal ske mod en hård flade, eller man kan medbringe en kort stok til formålet.

Harer kan affanges ved først at bedøve haren med et hårdt slag i nakken ved overgangen mellem hoved og hals. Her kan et aflivningsjern anvendes eller et håndkantslag, hvis man har kræfterne. Efterfølgende aflives haren ved at skubbe nakke og hoved nedad, mens haren holdes i benene. Herved dislokeres nakkehvirvlerne.

Rovvildt bør aflives med et ekstra skud. Det kan være risikabelt at forsøge at stikke dyret med en kniv.

Hjortevildt er ofte bedst at affange med skud. Alternativt ved at stikke dyret i hjertet. Det kræver dog træning.

Affangning ved skud

Er der tale om de større hjortearter, er der risiko forbundet med at stikke dyret, da det kan være svært at holde fast. Man risikerer, at dyret sparker eller bevæger hovedet, hvilket kan resultere i, at man kommer til skade. Enten ved direkte knubs fra dyrets klove, hoved eller gevir. Eller ved at dyret vrider sig for at slippe væk, og man i et forsøg på at holde dyret kommer til at stikke eller skære sig selv.

Mange jægere har, efter at de er kommet til skade, måttet sande, at det sikreste nok alligevel havde været at give dyret et fangstskud frem for at stikke det. Her skal man dog være yderst kontrolleret, så man ikke rammer hunde, der har stillet dyret eller måske endda holder fast i dyret.

I en sådan tilspidset situation skal man bevare overblikket og først afgive skud, når det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

I forbindelse med eftersøgning af hjortevildt, hvor der anvendes schweisshund, er det altid schweisshundeføreren, der skal afgøre, om og hvordan et fangstskud skal afgives. Fangstskuddet afgives ofte på halsen, men det kan være mere fornuftigt at afgive et dræbende
skud et andet sted på dyrekroppen (hjertet) end at hige efter at ramme halsen og så risikere at skyde forbi.