Som udgangspunkt er det forbudt at jage eller regulere pattedyr fra kunstige skjul og fra platforme eller sæder, der står mere end 50 cm over terrænet.

Der er dog en undtagelse: Klovbærende vildt og ræve må jages, og i visse tilfælde reguleres, med riflede våben eller bue fra skydetårne og skydestiger, hvis en række betingelser er opfyldt.

Bekendtgørelsen skelner mellem to typer konstruktioner. Skydetårne, som er en permanent opstillet platform, og skydestiger, som er en transportabel stige med sæde.

For begge gælder, at de skal placeres mindst 130 meter fra anden ejendom. Afstanden kan dog være kortere, hvis der foreligger en skriftlig aftale med ejeren af naboarealet.

Platformen eller sædet må maksimalt være fem meter over jorden. Der er ikke længere krav om en mindstehøjde (tidligere tre meter). Det er nok, at platformen eller sædet er hævet mindst 50 cm over det omgivende terræn.

 

Skydetårn

Et skydetårn (permanent opstillet konstruktion) skal være udført i træ eller metal og være anbragt i en skov på mindst 0,5 ha i enten en bevoksning eller et indre eller ydre skovbryn, og det må ikke virke skæmmende i landskabet.

Skydetårnets platform må ikke have større gulvareal end to m2, og den må ikke have sider, der er højere end 110 cm over det vandrette plan. Fotograf: Mads Spanggaard Dragsbæk

Skydetårnet må være forsynet med en let skrånende, flad overdækning i træ eller ikke reflekterende metal af samme størrelse som gulvarealet tillagt et udhæng på maksimalt 10 centimeter. Skydetårne der, som reglen foreskriver, anbringes i skov, kræver ikke landzonetilladelse, da de betragtes som ”bygningsværker”, som er nødvendige for skovdriften.

 

Skydestige

En skydestige (ikke-permanent opstillet transportabel stige) skal være anbragt i for eksempel skov, remise, læhegn eller lignende bevoksninger, der består af træer eller buske af mindst samme højde som stigen, således at den ikke virker skæmmende i landskabet.

Det betyder, at skydestiger, i modsætning til skydetårne, kan placeres uden for deciderede skove. De kan derfor anbringes i mindre træ- eller buskbevoksninger i det åbne land.

 

Fotograf: Mads Spanggaard Dragsbæk

Fotograf: Mads Spanggaard Dragsbæk

En skydestige skal være stillet op til, men ikke nødvendigvis læne sig op ad, et træ eller en busk.

Sædet må maksimalt være fem meter over jorden.

For at man må bruge skydestiger uden for skove, skal de være midlertidige. Det betyder, at de skal fjernes, når de ikke anvendes. Det er ikke klart, hvordan det præcis skal fortolkes, men man må som minimum regne med, at stigerne skal tages ned, når jagtsæsonen er slut. Hvis de bliver stående året rundt, kan de opfattes som faste anlæg, der kræver en byggetilladelse fra kommunen.

Lave platforme

Ifølge lovgivningen må der ikke drives jagt på pattedyr fra platform eller sæde (bortset fra ovennævnte skydetårne og -stiger), der er hævet mere end 50 cm over det omgivende terræn. Denne bestemmelse giver anledning til mange misforståelser. Nogle har den opfattelse, at det betyder, at man gerne må benytte en lav skydeplatform i lighed med et almindeligt skydetårn med sider, hvor man blot saver benene af, så platformen er mindre end 50 cm høj, og at man så ikke er omfattet af skydetårnes afstandskrav på 130 m til naboskel.

Det er ikke korrekt. Man må gerne tage en gammel betonflise, bordplade eller en europapalle med ud i mosen og sidde på den, og man må sidde på sin jagtstol, men de må ikke camoufleres, så de får karakter af kunstigt skjul. Ved brug af sådanne lave ”platforme” er der ikke krav om afstand til naboskel.

Bestemmelsen går på, at man ikke må drive jagt på pattedyr fra høje kunstige stand-/siddepladser som for eksempel anlagte jordbunker, tømmerstabler, bigballer, gamle ladvogne og lignende. Derimod må man gerne drive jagt fra et naturligt forekommende højt træ, når blot der ikke laves fiksfakserier med træet. Man må således ikke tage et bræt eller et sæde med op i træet til at sidde på, eller lave det til et kunstigt skjul med camouflagenet.

Fotograf: Max Steinar

Våben med op?

De hidtil gældende regler om, at der ikke må medbringes skydevåben på platforme eller sæder, hvorfra der ikke må drives jagt, at haglvåben (bortset fra kombinationsvåben) ikke må medbringes i skydetårne og -stiger, samt at våben kun må medtages i disse i perioden fra ½ time før solopgang til solnedgang, er uændrede (dog med den undtagelse, at våbnene kan medbringes, når de bruges, hvor der ved lokal jagttid er fastsat jagttid på klovbærende vildt og ræv udenfor tidsrummet mellem solopgang og solnedgang og til regulering af ræv og invasive arter).

 

Bemærkninger

Ud over at der må drives jagt på klovbærende vildt og ræve fra skydetårne og -stiger, må de invasive arter mink, bisamrotte og sumpbæver samt ræv reguleres fra stiger og tårne. Reguleringen må ske fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Jagt/regulering af mårhund og vaskebjørn fra skydetårne og -stiger må foregå hele døgnet, ligesom der må medbringes og anvendes glatløbet haglgevær i stiger og tårne til regulering af disse to arter.

Danmarks Jægerforbund får året rundt mange henvendelser fra såvel jægere som ikkejægere vedrørende tårne og stiger, som er opstillet i strid med ovennævnte bestemmelser, specielt i forhold til afstandskravet på 130 m til naboskel eller placering af tårne uden for skove (f.eks. i levende hegn). Til dette er der blot at konstatere, at jagtlovgivningen alene forholder sig til tårne og stiger, som skal anvendes til jagt (eller regulering). Såfremt et tårn eller en stige kun bruges i anden sammenhæng, for eksempel til observation, fuglekiggeri og lignende, er de ikke omfattet af jagtlovgivningen, men kun af eventuel anden lovgivning, for eksempel planlovens krav om byggetilladelse. Der bliver først tale om ulovlig jagt, når man medbringende et skydevåben tager første skridt op ad stigen på et tårn eller en skydestige, som ikke opfylder jagtlovgivningens bestemmelser.