Trykjagt
Trykjagt er en udbredt variant af jagtformen fællesjagt med riffel.
Trykjagt er en effektiv jagtform, når der skal afskydes råvildt. Men trykjagt fungerer også godt i forhold til andet klovbærende vildt og til ræv.
Ved trykjagt skal vildtet i roligt tempo ”trykkes” ud til skytterne og helst slet ikke opdage, at det jages, før skuddet falder. Det er altså en jagtform, som forstyrrer meget lidt, og som derfor ikke stresser vildtet unødigt. Af samme grund benyttes der typisk ikke hunde til trykjagt.
Trykjagt er meget velegnet i større skovområder, men kan også sagtens praktiseres i mindre skove og på åbne arealer. Trykjagt kan gennemføres uafhængigt af vildtbestandens størrelse. Ved registrering af deltagernes iagttagelser, kan jagtformen være med til at skabe et bedre overblik over bestanden.
December og januar er gode måneder til trykjagter. I løvskovsområder er de fleste blade faldet af træerne, og det giver de posterede skytter bedre overblik over, hvad der sker i området. Dermed har de også bedre muligheder for at udvælge de rette dyr til afskydning. Det bedre udsyn betyder desuden, at man lettere kan afgøre, om der kan afgives et forsvarligt skud i en bestemt retning.
I forbindelse med tryk- og drivjagt skal man være opmærksom på, at der gælder særlige regler for disse jagtformer på kronvildt.
Én eller nogle få personer går roligt gennem terrænet. Derved skabes en uro, der får vildtet til at sætte sig i bevægelse, idet dyrene søger væk fra det område, hvor driverne er. Når vildtet på denne måde søger ud af såten, vil det typisk ske stille og roligt, og normalt følger dyrene de naturlige veksler, altså de stisystemer, som vildtet også bruger, når det til daglig bevæger sig rundt i terrænet.
Netop dyrenes brug af vekslerne betyder, at den stedkendte jæger ofte, nogenlunde sikkert kan forudsige, hvor vildtet kommer. Så kan skytterne placeres ved vekslerne, hvor de har gode muligheder for at udvælge de rette dyr og for at afgive skud.
Skuddene kan desuden blive meget sikre, fordi vildtet passerer i roligt tempo – modsat drivjagt med store, drivende hunde: Her oplever man ofte, at dyrene flygter i høj fart og ikke følger vekslerne. Så bliver det langt mere uforudsigeligt, hvor dyret kommer. Farten gør det samtidig betydeligt sværere at udvælge de rette dyr, ligesom selve skuddet stiller større krav til jægeren.
Haglbøssen og riflen er begge effektive våben til at afskyde råvildt med, og begge kan bruges til trykjagt på råvildt. I sagens natur er den afstand, våbnene kan bruges på, den vigtigste forskel. Hvis skytterne placeres under trange forhold, er haglbøssen mange gange den våbentype, som giver de bedste skudmuligheder.
Mulighederne for at udvælge og nedlægge de svageste individer i bestanden indskrænkes imidlertid, når skydeforholdene er trange. Det skyldes, at tiden fra skudmuligheden opstår, og til skuddet skal afgives, er meget kort. Så er det vanskeligt at vurdere, om det dyr, som man har mulighed for at skyde, er det rigtige ud fra den givne parole.

Fotograf: Christian Lang Jensen
Fotograf: Christian Lang Jensen