Trækjagt på ænder foregår hovedsageligt ved vådområder, men kan også foregå på stubmarker først på jagtsæsonen. Jagten foregår morgen og aften. På steder, hvor der er åbent vand, kan der med fordel anvendes lokkefugle. Ænder må skydes fra 1 ½ time før solopgang til 1 ½ time efter solnedgang.

Trækjagt på ænder inde i landet er ofte bedst om aftenen. Ved højvande er der ikke meget føde at finde ved stranden, og det kan give øget træk mod søer og vandløb. Efterhånden som man kommer hen på året, har fuglene en tendens til at komme sent, så de bliver svære at få øje på i tide.

Det hjælper at tage ud på dage med nymåne og blæst. Her kommer ænderne som regel lidt tidligere, og blæst dæmper i nogen grad støjen fra skuddene – især, hvis vinden fører væk fra den retning, ænderne kommer fra. Til gengæld bliver det sværere at skyde, fordi fuglene manøvrerer hurtigt i stærk vind.

I de senere år er gåsebestanden vokset støt. Derfor kan der mange steder drives jagt på de store fugle. Jagten drives hovedsageligt på de lokaliteter, hvor gæssene søger føde. En vellykket gåsejagt stiller store krav til jægerens evne til at camouflere sig selv, da gæssene har et formidabelt syn. Det er en god ide, at bruge lokkegæs. Pas på med skudafstanden, da den store fugl nemt ser ud til at være tættere på, en den i virkeligheden er. Gæs må skydes fra 1 ½ time før solopgang til 1 ½ time efter solnedgang.

Gæs søger normalt føde på den del af en mark, der giver bedst udsyn til eventuelle fjender. Derfor søger gæssene oftest til åbne arealer væk fra skovbryn, levende hegn og lignende.

Først på sæsonen ankommer fuglene ofte i familiegrupper. Der er betydelig forskel i størrelsen på fuglene. De kan også være en del af en større flok, men de forsøger normalt at holde sammen i familiegruppen. Senere på sæsonen er gæssene typisk blandet mere, og de kan optræde i særdeles store flokke.

Jagt på ringduer foregår som regel bag kunstigt skjul med opstillede lokkefugle. Jagten udøves, hvor der er et naturligt træk mellem drikke-, fourageringssteder og hvilesteder.

Duejagt kan også drives som pürch, hvor man prøver på at liste sig ind på duer, der sidder i træerne. Der bliver også skudt mange duer på opfløj, hvor jægeren går langs skovbryn og skyder de duer, der slår ud fra træerne.

Duejagt var tidligere noget, der især foregik i de tidlige efterårsmåneder. Men med de seneste indskrænkninger i artens jagttid findes denne mulighed ikke længere. I dag nedlægges mange duer hen imod sæsonens slutning i januar. Når duejagten især finder sted på dette tidspunkt, er det måske fordi, at månederne oktober til december rummer mange andre jagtmuligheder, herunder ikke mindst selskabsjagterne på fasaner, ænder og harer.

Når jagtdagen er ovre, bør man snarest (helst inden for det første døgn) ordne de skudte duer. De fordærver hurtigt og egner sig ikke til at hænge på vildtkrogen i flere dage.

Dobbeltbekkasinen er en af de få vadefugle, der må jages i Danmark. Flere steder i landet er der en stor tradition for at jage den lille og vævre fugl. Jagten kan drives som traditionel trækjagt, hvor jægeren sidder bag et kunstigt skjul, men det er nok på opfløj eller for stående hund, at der skydes flest bekkasiner. Bekkasinen holder af våde enge og moser. Og det kræver store skydefærdigheder at få fugle på tasken.

Bekkasintramp kan foregå på samme måde som haretramp, hvor jægerne går på linje og tramper bekkasinerne op. Men man kan sagtens udøve jagten alene. Hvis man går mod vinden, giver det ofte de bedste skudmuligheder.

Bekkasin kan også nedlægges i forbindelse med med trækjagt på ænder og gæs. Bekkasiner kan med fordel beskydes med stålhagl nr. 7.

Kragen er en meget vagtsom fugl, hvorfor jagtformen kræver, at jægeren er godt skjult. For at gøre jagten mere effektiv bør man anvende lokkefugle og/eller en krageugle, der er enten en udstoppet rovfugl, en plasticrovfugl eller noget, der ligner. Skader og krager hader nemlig rovfugle, hvorfor fuglene ofte vil kredse skrigende den falske rovfugl. Lokkekald kan med fordel anvendes.