Klapjagten er en meget organiseret form for jagt, hvor vildtet klappes (drives) frem mod de posterede skytter. Jagten involverer et større antal deltagere, som har hver sin rolle.

Hele arrangementet bygges op om skytterne – typisk 8-12 personer. Derudover deltager et passende antal klappere, apportører, eventuelt inddrivere (hundeførere), en hornblæser og en vildtansvarlig (som håndterer skudt vildt).

I dag drives klapjagt overvejende på vildtrige terræner, fortrinsvis i Østjylland og på øerne. Jagten retter sig oftest mod fasaner, men der nedlægges også andre forekommende vildtarter på disse jagter. I mange tilfælde skydes der dog udelukkende fuglevildt, fordi skud til løbende vildt er for stor en risiko med de mange deltagere.

Vildtets adfærd afgør jagtforløbet

Forud for jagtdagen må jagtlederen gøre sig bekendt med vildtets adfærd. Vildtet opholder sig forskellige steder i løbet af dagen, så af hensyn til jagtens resultat må jagtlederen have kendskab til dette mønster. Såternes rækkefølge afgøres ud fra dette kendskab til vildtets tilstedeværelse, og det samme gælder såternes placering i forhold til hinanden. Støj fra den ene såt kan let få vildtet til at fortrække fra den næste. Antallet af såter på en jagtdag kan variere, men 5-7 er meget almindeligt.

Skytternes placering

Attraktionen ved klapjagt (ofte også drivjagt på fuglevildt) er at få skud til højtflyvende og hurtige fugle. Det betyder, at skytterne skal placeres med en vis afstand til såten (100-150 meter), så fuglene opnår maksimal flyvefart og højde. Hvis terrænforholdene taler for det, kan udfordringen for skytterne øges ved at placere dem i lavere terræn, end fuglene flyver op fra. Eller de kan placeres med høje træer bag sig, som fuglene vil søge op over.

For at opnå højtflyvende fugle er det også nødvendigt, at fuglene kan se skytterne ”stå i vejen”. Til denne jagtform skal man derfor ikke tage camouflagetøj på eller gemme sig i skyggen af store træer – tværtimod.

Bemærk også, at arealet mellem såten og skytterne ikke må tilbyde nogen form for dækning til fuglene. Det har en negativ indflydelse på flyvehøjden.

Skytterne stilles på post med cirka 30 meters mellemrum, afhængigt af forholdene. På jagter med mange fugle i såterne er det ikke ualmindeligt, at skytterne stilles for i to geledder. I andet geled er udfordringen endnu større, og samtidig giver placeringen mulighed for at aflive en eventuel anskydning fra den foranstående skytte.

Når såten er blæst af, skal skytten sikre sig, at hundeførerne har registreret det vildt, han eller hun har skudt, så det bliver samlet op.

Klapperne

Med en klapperstok i hånden fordeles klapperne på en lige linje bag såten, som kan være en remise, en mose, et skovstykke eller lignende. Enkelte klappere kan posteres som stopklappere på siden af såten. De skal forhindre store mængder fugle i at forlade såten i en uhensigtsmæssig retning.

Under vejledning af en klapperfører afdrives stykket i et roligt tempo med flere stop undervejs. Det er vigtigt, at vildtet ikke presses for hårdt, for så rejses for mange fugle samtidig. Af samme grund kan det være en fordel, at det kun er en eller to klappere, der afdriver det sidste stykke af såten, hvor vildtet kan sidde tæt.

Det er vigtigt, at drevet forbliver på en sammenhængende linje, da vildtet ellers vil søge bagud.

Antallet af klappere afhænger af terræntypen, men 10-20 personer er meget almindeligt. Under klapjagt i sin egentlige form anvendes der ikke hunde i drevet.

Apportøren

For at vildtet kan apporteres effektivt, deltager der et antal apportører (hundeførere) i jagten, som alene skal koncentrere sig om denne opgave. Det er helt afgørende, at hundene er veltrænede og rutinerede. Apportørerne lægger normalt en høj grad af stolthed i deres arbejde.

Afhængig af terrænets fremkommelighed og det forventede udbytte deltager der næsten lige så mange apportører som skytter i en klapjagt. Apportørens opmærksomhed skal først og fremmest være rettet mod eventuelle anskydninger, som straks skal eftersøges og aflives. Dernæst er opgaven at samle alt skudt vildt op.

Efter hver såt samles vildtet sammen, og her gælder det om at få det hængt op eller på anden måde opbevaret luftigt, så det kan komme af med varmen. Opgaven løses fx af en vildtansvarlig, som også kan forberede den afsluttende vildtparade.

Hør vores podcast om driv- og klapjagt herunder: