Drivjagt
Under drivjagt med haglbøsse drives vildtet frem af skytterne, og den er en af de mest udbredte jagtformer.
Drivjagt ligner på nogle måder klapjagt, men retter sig både mod løbende og flyvende vildt. Antallet af deltagere kan variere, og udøves den af et mindre selskab, har den som regel en uformel karakter.
Dagen indledes med jagtlederens parole. Drivjagt forgår under meget skiftende forhold, og ikke mindst hvis der skydes i drevet, skal parolen derfor lægge særlig vægt på sikkerheden.
Med passende mellemrum (25-40 meter) stiller jagtlederen skytterne for, så de omringer hele eller dele af såten (en remise, et moseområde, et skovstykke el. lign.). Når man har indtaget sin post, hilser man på sine sideposter og mærker sig deres placering. Derudover vurderer man, hvor man har frit skudfelt, så der ikke kan opstå tvivl, når vildtet kommer for. Man lader og aflader sit våben i overensstemmelse med parolens anvisninger.
Såten drives af med hunde og/eller klappere. Skytter kan også deltage i drevet. Det er god skik, at skytter, der går med i drevet, ikke skyder til vildt, der bevæger sig fremad mod de jægere, der står for. Skytterne bør udelukkende skyde til vildt, der bevæger sig bagud.
Drevet skal af både sikkerhedsmæssige og jagttekniske grunde holde en linje. Opstår der huller i driverkæden, vil vildtet snart søge den vej. Hvis drivjagten fortrinsvis er rettet mod løbende vildt, stilles skytterne af i kanten af såten og gerne i nærheden af vildtets veksler. Herved er skytterne ”skjult” for vildtet, som ellers nødigt forlader såten.
Skytterne skal altid sættes på post på samme side af spor, brandbælter eller lignende for at undgå farlige situationer.

Fotograf: Søren Vendelbo
Fotograf: Søren Vendelbo
Hvis der er tale om drivjagt på flyvende vildt, sættes skytterne gerne på post med afstand til såten og med front mod denne (20-100 meter, alt efter forholdene). Så kan skytten i god tid se fuglen komme imod sig og levere et effektivt dræbende skud.
Skyttekæden skal naturligvis indeholde et passende antal apporterende hunde.
I det vestlige Danmark hvor hårvildtet spiller en stor rolle, er det derfor almindeligt, at skytterne placeres med ryggen mod såten. Omvendt er det i Østjylland og på øerne, hvor der findes meget fuglevildt. Her bliver skytterne oftest sat af med fronten mod såten.