Anstandsjagt
Anstandsjagt betyder, at jægeren sidder stille og venter på vildtet.
Jagtformen tager således sit udgangspunkt i vildtets behov for at bevæge sig fra dets hvileplads til det sted, hvor det søger føde. Derfor kræver succes med anstandsjagt et vist forhåndskendskab til dyrenes vaner – et kendskab, som den opmærksomme jæger opbygger under sin færden i terrænet.
Spor fra hjortevildt og ræv
For hjortevildtets vedkommende gælder det især opmærksomhed på sædepladser, fejninger, skrab og ikke mindst de veksler, der forbinder disse synlige tegn på dyrenes aktiviteter. Derudover skal man også have vildtets behov i tankerne: Hvor på terrænet finder vildtet de foretrukne føde- eller dækningsmuligheder, og hvor vil der være læ og lunt?
Hvis jagten gælder ræv, findes der ligeledes tegn eller forhold, som kan lede jægeren på sporet. Også her skal man bemærke, hvor man finder spor og efterladenskaber af ræven. Ræven følger ofte forskellige dele af landskabet såsom gærder, veje, stier og sprøjtespor.
Med tiden finder man ud af, at vildtets generelle vaner gør særlige steder i terrænet egnede til anstand. Anstandsjagt byder på en fordel med hensyn til vildtpleje. Dyrene bevæger sig for det meste roligt omkring, og det giver jægeren gode muligheder for en målrettet afskydning.
Jagtteknik
Når man har konstateret, hvor dyrene færdes, skal man afgøre sin optimale placering. Hvis man skal have udbytte af anstandsjagten, skal omgivelserne være uforstyrrede af jagten. Derfor skal jægerens gang frem til den valgte placering ske under hensyntagen til vind- og terrænforhold, så han/hun ikke bliver bemærket.
Vinden må ikke bringe ens fært derhen, hvor vildtet formodes at opholde sig – og naturligvis slet ikke ud over det areal, hvor dyret forventes at komme til syne. Da forholdene ikke altid er ideelle, er løsningen at gå på plads i så god tid, at omgivelserne kan nå at falde til ro, inden jagten begynder.
Dyrene er mest aktive i de tidlige morgentimer og hen under aften. Derfor er det som hovedregel i disse perioder, jagten koncentrerer sig.
Fotograf: Thomas Lindy Nissen
Sparsomt udstyr
Anstandsjagt kræver ikke større mængder materiel. Våbnet skal være en velindskudt riffel, monteret med en god sigtekikkert. Anstandsjagt/lokkejagt på ræv kan også lade sig gøre med haglbøsse, så længe der ikke bruges skydestige eller tårn.
Ud over våbnet er det en god idé at medbringe en håndkikkert og eventuelt et siddeunderlag. Hvis jagten foregår fra jorden, er det en fordel at have stol og skydestok med. Kombinerer man anstandsjagten med lokkejagt, er det måske nødvendigt at have et lille udvalg af lokkekald til rådighed. Myggebalsam bør også have en fast plads i lommen.
Lokkemidler med effekt
Dyr (især unge individer) besidder en vis nysgerrighed. Derfor kan lokkemidler øge chancerne for succes. For hjortevildtet gælder det især i brunstperioderne. Man kan lokke hjortene frem/til sig ved at efterligne deres brunstlyde, eller ved at efterligne lyden af fejninger og kampe ved hjælp af medbragte kastestænger. For råvildtets vedkommende kan man også efterligne råens eller lammenes piben – man ”blader” bukken frem.
Når jagten gælder ræv, kan lokkejagt være meget effektiv. Her gælder det efterligning af rævens bytte - fx musepiben eller forskellige efterligninger af vildt i nød (klagelyde fra hare eller rålam). Lokkemidlerne kan bruges med succes hele året, selv om efterårets unge ræve synes at være lettest at få ”i tale”.
Den fulde udnyttelse af skudchancerne til ræv kræver som regel mere initiativ og handlekraft fra jægerens side, end det er tilfældet med hjortevildt, idet ræven oftere er i konstant bevægelse.
