Når du som jæger hvert år indberetter dit nedlagte vildt, bidrager du direkte til den nationale vildtudbyttestatistik. Det er vigtige data, som overordnet har stor betydning for mulighederne for fremtidens jagt og – når det kommer til for eksempel invasive rovpattedyr – vigtige data, som myndighederne bruger som udgangspunkt i politiske beslutninger om forvaltningen af disse arter, herunder fastsættelse af eventuel bekæmpelse og jagt.
For at sikre, at data er korrekte, gennemfører DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi hvert år stikprøvevis validering af indberetninger af invasive arter, som samles og analyseres i faglige notater. Resultaterne af denne validering …