Gravjagt kan være en effektiv jagtform til regulering af mårhunde. Særligt i perioden fra december til marts benytter mårhunden gerne eksisterende ræve- og grævlingegrave til vinterophold. Jævnligt tilsyn ved gravene gør det muligt at se om der er aktivitet af ræv eller grævling, da de gerne graver/renser ud ved graven. Mårhundene arbejder ikke så meget ved graven, og efterlader sjældent tydelige tegn på aktivitet. Derfor kan det være en god ide at overvåge gravene med vildtkamera, der kan afsløre deres tilstedeværelse.

Senere på sæsonen, april – maj, sætter mårhunde gerne sine hvalpe i gravene. Selv i ynglesæsonen kan det være svært at afgøre om en grav benyttes af mårhunde. Mårhunde tager næsten altid hjembragt bytte ned i graven og efterlader det sjældent udenfor. Findes der knoglerester og lign. uden for gravåbningen, er det tegn på aktivitet af ræv. Hvis graven bebos af grævlinger (naturgrave) ses normalt en fure, lige så bred som indgangen, føre et stykke ud af graven, som opstår når grævlingen bakker ud af graven med opgravet materiale.

I perioden hvor hvalpene befinder sig i graven (maj – juni), er dyrene følsomme overfor forstyrrelser nær graven, og flytter hvalpene hvis de føler sig forstyrret. Ofte flyttes de dog kun et kort stykke væk til en alternativ grav.

Andre tegn på mårhundenes tilstedeværelse ved graven

I tiden hvor mårhunde fælder vinterpelsen, altså fra marts til maj, vil man ofte kunne se uld/hår fra mårhundens vinterpels i gravåbningen eller i vegetationen tæt ved. Bemærk at mårhundens dækhår har sorte spidser, i modsætning til grævlingens hvide, hvilket afslører afsenderen. Desuden ses aldrig så store mængder hår fra grævling, som det er tilfældet for mårhunde.

I maj – juni, hvor mårhunden har hvalpe i graven, tager de gerne bytte/vildtrester med ned i graven. Det giver anledning til kraftig lugt fra gravens åbning, lige som man vil kunne se spyfluer flyve ind og ud.

Mårhunde efterlader deres afføring i latriner. Dvs. at flere individer fækerer på samme lille sted – inden for en kvadratmeter. Disse latriner kan ofte findes i nærheden af mårhundenes opholdssted/graven. Grævlinger benytter også latriner, men i modsætning til mårhundene, graver grævlingerne en række små huller på ca. 10 cm. dybde, som de besørger i.

Spiller død ved stor trussel

Det kan være en udfordring for den gravgående hund at sætte mårhundene af graven. Mårhunde sidder oftest sammen i par, hvilket i sig selv øger modstanden for hunden. Desuden er det naturligt for mårhundene at ”forsvare” sig ved at spille døde, hvis de føler nær trussel. Derfor viser erfaringer, at de hurtigste og meget ”skarpe” hunde sjældent egner sig til at sætte mårhunde af grav. Her er taktikeren, som ofte skifter mellem flere indgange i graven og levner mårhundene plads til at flytte sig, mere effektiv.

Lykkes det ikke for hunden at sætte mårhundene af grav, skal man være opmærksom på, at det, lige som med ræven, kan lade sig gøre at ”liste” dem ud. Hunden kaldes op af graven, og der efterlades en skytte ved graven, mens resten forlader stedet. Forholder skytten sig i absolut ro, vil mårhundene ofte liste af grav inden for 10-15 minutter.