Mårhunde er årvågne og udfordrende at fange i fælde. Det er dog langtfra umuligt og på særlige tidspunkter af året er det endog meget effektivt.

I perioden fra maj til september er det nemmest at fange mårhunde i fælde, og det er især hvalpene som nemt lader sig overliste. Dermed ikke sagt at fældefangst ikke skal praktiseres på andre tidspunkter, succesraten er dog noget lavere. Det er værd at huske på at en fanget voksen mårhundetæve i foråret ikke føder et kuld hvalpe i maj, og derved har det enorm stor betydning at fange mårhunde på denne tid. Vær opmærksom på at du har pligt til at eftersøge eventuelle hvalpe hvis der fanges et moderdyr i fælden.

Om man bruger gennemgangsfælder, hvor der er indgang i begge ender, eller man vil anvende en fældetype med indgang kun i den ene ende, kommer an på hvor fælden skal opstilles. Det er vigtigt at finde den helt rigtige placering for opstilling af en fælde. Erfaringerne fra Danmark viser at mårhunde under deres fødesøgning følger nogenlunde samme mønster som ræve. Gode steder at opstille fælder vil derfor være langs naturlige ledelinier i terrænet: Langs vandløb, levende hegn, på dyreveksler i moser og i tagrørsbevoksninger eller i nærheden af halmstakke. Her må man bruge sin egen fantasi.

Bunden af fælden bør dækkes til med de materialer naturen giver på stedet f.eks. græs, tagrør, jord, halm eller skovbund. Hvis fælden opstilles på en dyreveksel, anbefales det at bruge gennemgangsfælden, der giver adgang fra begge sider. I andre tilfælde, kan man også godt bruge en fælde med kun en indgang. Observeres der et kuld hvalpe kan opstilling af flere mårfælder ved siden af hinanden give flere fangster ad gangen og man kan på den måde tage hele kuldet ret hurtigt.

Det gælder om at opstille sine fælder, så de falder så naturlig som muligt ind i terræn og bevoksninger. Brug grene og andet materiale til at ”pakke” fælden ind i, så den ikke er synlig. Det giver bedre fangstchancer, og fælderne bliver ikke så let opdaget af ”pilfingre”. Fotograf: Christian Lang Jensen

Fældefangst er et håndværk og det er vigtigt at holde sig for øje at det også forpligter i forhold til tilsyn af fælden. Man fanger sjældent noget ved bare at sætte en fælde og lægge madding i denne. Mårhunden skal ”overtales” til at gå i fælden ved at den først vænnes til at foderet er placeret foran fælden og derefter gradvist flyttes længere ind. Det kan også være en god idé at fælden først sættes til fangst når mårhunden uden problemer tager maddingen inde i fælden. Hvis fælden ikke er sat til fangst, er man ikke forpligtet til tilsyn to gange i døgnet.

Fotograf: Christian Lang Jensen

Fakta om anvendelse af lokkemad i fælder og på foderpladser

Anvendelse af lokkemad i fælder uden forudgående tilladelse:

  • Fuldfoder til hunde og katte
  • Vegetabilske produkter

Ved registrering i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø:

  • Hårde oste, der er lavet af pasteuriseret mælk, og modnet i mindst 21 dage, indkøbt fra danske mejerier og fulgt af et handelsdokument
  • Konsum-æg fra dansk registrerede virksomheder
  • Trafikdræbt vildt, opsamlet inden for en radius af 10 km fra fælde/baitplads
  • Hjortevildt, nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra fælde/baitplads eller inden for samme habitat på samme ejendom
  • Vildkaniner, nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra fælde/baitplads eller inden for samme habitat på samme ejendom
  • Foderpiller godkendt til brug i danske akvakulturbrug
  • Bagværk (kager og Wienerbrød) som er færdigbagte uden flødeskum

Registrering foretages ved mail til blh@nst.dk indeholdende navn, adresse, og telefonnummer på den ansvarlige for fælden samt angivelse af fældens placering (koordinater eller markering på kort). 

Fældernes indretning og anvendelse

  • Fælden skal være flytbar og fangstrummet må ikke være større end 60x60x250 cm. Fælden skal være en fast konstruktion – altså ingen løse net eller lign. som dyrene kan sidde fast i. Indgangsåbningerne skal være placeret i fældens ender og må ikke være større end 60x60 cm.
  • Alle fælder skal være tydeligt forsynet med kontaktoplysninger på den ansvarlige for fælden samt oplysninger om formålet med opstilling af fælden – f.eks. ”fangst af mårhund”. Sørg for at denne mærkning er vandfast og solidt vedhæftet.
  • Fælden skal tilses mindst to gange i døgnet – morgen og aften. Til dette formål må gerne anvendes vildtkameraer eller anden elektronisk enhed. Denne enhed skal minimum sende en kontrolbesked 2 gange i døgnet.
  • Trådfælder til fangst af rovpattedyr skal være overdækket med løv, grene, græs eller andet, da lokkemaden kun må være synlig fra fældens ender. Dette er vigtigt for at undgå bifangster af rovfugle. Vær opmærksom på at denne kamuflering ikke kan blæse af eller hindrer fældens funktion.
  • Fælder må ikke være nedgravede.
  • Dyr som ikke må fanges i fælde på det pågældende sted eller tidspunkt skal straks frigives Se i øvrigt bekendtgørelse om vildtskader for gældende regler.

Indberetning af nedlagt mårhund

Husk at indberette alle nedlagte mårhunde til vildtudbyttestatistikken, unger som gamle, uanset om de er nedlagt ved jagt eller regulering.

Selve indberetningen kan ske via to systemer: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs (SGAV) hjemmeside ”Mitjagttegn” eller via Danmarks Jægerforbunds app. Det vigtige er at vælge kun at bruge ét af systemerne til indberetningen, så der ikke sker dobbelt indberetning.

Fotograf: Jette Martinussen

Fotograf: Jette Martinussen

Fotograf: Jette Martinussen

Har du spørgsmål?

Jesper Kjær Illemann

Vildt- og naturkonsulent