I Danmark findes over 2.500 ikke-hjemmehørende arter. Nogle af disse kan have så stor negativ betydning for vores natur, at de kategoriseres som invasive. 

En af dem er mårhund.

Mårhunden er ikke territoriehævdende og føder i gennemsnit dobbelt så mange hvalpe som ræv. Det betyder, at den er i stand til at sprede sig hurtigt. Derfor er det også vigtigt, at vi gør en indsats for at holde bestanden under kontrol. Et stort antal jægere har specialiseret sig i regulering af mårhund og løser dermed en vigtig opgave. Hvis du mangler viden om effektiv regulering af mårhund, har Danmarks Jægerforbund et korps af frivillige mårhundereguleringsjægere, som kan hjælpe dig i gang med at regulere mårhund.

International forpligtelse

Mårhunden er en invasiv art i Danmark, og vi har en international forpligtelse til at bekæmpe den og forhindre dens udbredelse til nye områder. Mårhunden kan være en trussel mod jordrugende fugle generelt, og dens kærlighed til vand og evner til at svømme gør den til en særlig trussel i vådområder, hvor vi i forvejen finder nogle at de mest trængtde arter. Mårhunden er ikke kostforagter og den æder mange forskellige typer føde, f.eks. ådsler, frøer, tudser, salamandre, snegle, biller, orme, korn, majs, æg og yngel. Selv rålam kan ende som bytte.

Mårhunden er vidt udbredt i Jylland, men da den er udpræget nataktiv, står mange jægere uden viden om dens tilstedeværelse på deres terræn. Først når der igangsættes en overvågning, opdager man hvor talrig mårhunden kan være. I et eksempel fra Østjylland var man overbevist om, at mårhunden ikke fandtes på terrænet, men da der blev oprettet en baitplads (foderplads) gik der ikke mange dage, før den første mårhund viste sig. I løbet af det første år var der nedlagt 26 mårhunde!