Sådan kommer du i gang med fældefangst
Fældefangst er en effektiv jagtform, men kræver kendskab til regler, tilladelser og ansvar.
Arbejdet med fælder er en spændende jagtform, men anvendelse af fælder til regulering kræver, at du sætter dig ind i gældende regler: Hvem må opstille fælderne? Kræver det tilladelse? Hvordan er det med mærkning af fælderne? Hvad må du fange, hvor og hvornår? Hvem må aflive de fangne dyr? Skal de nedlagte dyr indberettes?
Regulering, herunder ved brug af fælder, må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år. Regulering må dog foretages af personer under 18 år, hvis de er i følgeskab med en myndig person med gyldigt jagttegn. Er man jagtlejer, må reguleringen kun foretages efter aftale med ejendommens ejer eller bruger, som ligeledes er ansvarlig for evt. nødvendige tilladelser.
Hvorvidt det er nødvendigt at indhente tilladelse til brug af fælder, afhænger af situationen. Grundlæggende kan det dog siges, at fældefangst af krage og husskade altid kræver tilladelse.
Aflivningen af dyr, der fanges i fælden, må kun foretages af personer med jagttegn eller på anden måde er uddannet i aflivning.
Har man indhentet tilladelse til regulering af for eksempel krage eller skade, vil der være tilknyttet et krav om indberetning af resultatet. Man skal være opmærksom på, at denne indberetning ikke erstatter oplysninger om vildtudbytte i forbindelse med fornyelsen af jagttegnet. De fangne fugle skal altså opgives begge steder.
Fanges og dræbes et moderdyr, skal ynglen for så vidt muligt også dræbes. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvilke konsekvenser aflivningen af et moderdyr har i forhold til eftersøgning.
I tiden fra 1. juni til 29. februar:
På ejendomme hvor der er anmeldt og gennemført en biotopplan, kan ræv reguleres ved brug af fælder i tiden fra 1. januar til 29. februar.
Naturstyrelsen kan, under visse forhold, give yderligere tilladelse til regulering af ræv ved brug af fælder. Undslupne pelsdyr (som ikke indfanges inden to måneder), bisamrotte, mårhund og mink samt de fugle og pattedyr, der findes på EU's liste over invasive arter, som ønskes bekæmpet (se tabel 2), må reguleres ved brug af fælder på hele ejendommen, hele året.
Ønsker du at læse bekendtgørelse om vildtskader i sin fulde længde, finder du altid den gældende under fanen ”Almen lovgivning omkring jagt” her.
I forsvarlige indhegninger med fjerkræ samt i bebyggelse og pelsdyrfarme må husmår reguleres hele året. Desuden må de fanges i fælder op til 10 meter fra bebyggelse og forsvarlige indhegninger med fjerkræ. Husmår må reguleres med skydevåben op til 25 meter fra bebyggelse og nævnte indhegninger.
I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, i bebyggelse og i pelsdyrfarme må Ilder reguleres med fælder eller skydevåben hele året.
Mårhunde er årvågne og udfordrende at fange i fælde. Men med den rette placering, tålmodighed og teknik kan fældefangst af mårhund være både effektivt og afgørende for at bremse bestanden.
Fældefangst af mårhund ➜
Fotograf: Colourbox
Fotograf: Colourbox
I videoen viser Danmarks Jægerforbunds konsulent, Jesper Kjær Illemann, hvordan du let bygger din egen fælde til store rovpattedyr.
Du finder byggevejledningen herunder, klar til at downloade og printe. God fornøjelse med projektet.
Byggevejledning ➜