Som ansvarlig for en udsætning skal du altid følge disse tre anvisninger:

1. Uanset mængden af fugle, du sætter ud, skal alle dine udsætninger indberettes til SGAV senest én uge efter udsætning.

2. Alle gråænder, der kommer fra opdræt med mere end 100 fugle, skal være fulgt af en informationsskrivelse, som dokumenterer, at besætningen er fundet fri for fugleinfluenza indenfor de sidste to måneder. Uden dette dokument må du ikke sætte fuglene ud. Informationsskrivelsen skal ikke sendes til nogen, men du skal opbevare den i mindst to år fra udsætningstidspunktet. Du skal kunne fremvise den ved kontrolbesøg.

3. Det er et krav, at du foretager optegnelser over udsætningen, herunder dato, sted (angivelse på kort) samt antal og art af de udsatte fugle. Du skal opbevare optegnelserne i mindst to år fra optegnelsestidspunktet. Du skal kunne fremvise den ved kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen.

Udsætning af vildt i Danmark må kun finde sted med tilladelse fra SGAV. Denne regel gælder dog ikke for udsætning af fasan, agerhøne og gråand. Men de skal være udsat senest en måned inden deres jagttid begynder. Her gælder desuden regler om antal pr. ha. – samt ved større udsætning også krav om biotopplan.

Husk, som nævnt herover, at al udsætning skal indberettes.

Et supplement til de vilde bestande

Udsætning af vildt er et supplement til de vilde bestande. Især for agerhønens vedkommende kan man betragte udsætning som et kunstigt åndedræt i de områder, hvor bestandene er så langt nede, at det er problematisk at opretholde levedygtige niveauer.

Når man udsætter vildt, er det vigtigt at udsætningsmetoden præger fuglene til så naturnær adfærd som muligt. Naturnær adfærd øger nemlig det udsatte vildts chancer for at give stedets vildtbestand et løft. På den måde skabes der grundlag for en bæredygtig fremgang i bestanden.

Fotograf: Flemming Højer

Fotograf: Flemming Højer

Fotograf: Flemming Højer

Film om udsætning

Mere end 100 fugle kræver kursus

Udsætning af mere end 100 fugle kræver, at den eller de ansvarlige for udsætningen har gennemgået et kursus i udsætning af fuglevildt, som er godkendt af SGAV.

Danmarks Jægerforbund udbyder løbende disse kurser rundt om i landet. Klik på linket og skriv "Udsætning" i søgefeltet. Så vises de kurser, der er aktuelle i øjeblikket.

Vores holdning til udsætning

Udsætning af fjervildt skal fortsat være en del af danske jagt, hvor udsætning bidrager til at styrke biodiversiteten.

Udsætning af fugle skal medføre en forbedring af de habitater, hvor fuglene udsættes.

Udsætning og opdræt af fugle skal ske inden for stærkt regulerede rammer med danske fugle.

Jægere, der udsætter fugle, skal have konkret og opdateret viden om den udsætning, der foretages, samt om habitater for de fugle, der udsættes.

Omfanget af udsætning skal være transparent.

Jægernes indsats for biodiversiteten i forbindelse med udsætning skal formidles.

Holdninger til udsætning skal være kendt.

E-læring om udsætning

Danmarks Jægerforbund har udarbejdet et e-læringsforløb, som giver dig viden om udsætning af fjervildt i den danske natur. Forløbet indeholder 7 moduler, samt en skærmoptagelse af hvorledes du konkret gennemfører din indberetning. Efter hver præsentation finder du en lille quiz med spørgsmål til det du lige har set, og du kan således teste dig selv i det online forløb. 

Test din viden

Quiz om udsætning

Hvornår kræves der, at man har gennemført et udsætningskursus?

Quiz om udsætning

Uanset mængden af fugle, du sætter ud, skal alle dine udsætninger indberettes til SGAV. Hvornår?

Quiz om udsætning

Man skal altid lave optegnelser over sin udsætning, også selvom det kun drejer sig om en enkelt fugl, men hvor længe skal de gemmes?

Quiz om udsætning

Hvad skal der ske med biotopplanen, hvis du standser din udsætning?

Du fik 0 ud af 4.

Vil du dele dit resultat og udfordre dine venner?

0/4

Har du spørgsmål?

Lene Midtgaard

Chefkonsulent, Vildt og natur